Produktkategorier

Menu

Indkøbskurv
0
Til kassen

Salgs- og leveringsbetingelser

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på shop.nogu.dk til levering i Danmark.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Du har ret til at fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varen i fysisk besiddelse. Det er f.eks. den dag, hvor varen er overgivet til dig, lagt i din postkasse, eller i skuret efter aftale med dig, den dag den er afleveret på din arbejdsplads eller du har hentet den i en pakkeboks eller i en postbutik. har du meddelt os, at en anden person skal modtage varen på dine vegne, løber fristen fra denne person modtager varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Emballage og varens stand, når du sender den tilbage
Efter modtagelse af en vare må du naturligvis håndtere den på en måde, så du kan fastslå dens art og egenskaber. Det betyder, at du må gøre alle de ting, som du normalt må gøre i en fysisk butik.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du give os klar besked om  det senest 14 dage dage efter modtagelsen af varen. Det gøres lettest ved at kontakte os pr. E-mail og/eller evt. sende os denne standardfortrydelsesformular i udfyldt stand, hvor du oplyser til Natur & Ungdom (shop.nogu.dk) at du fortryder købet. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den. Bemærk at vi altid kontrollerer vores returvarer og at du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist, hvis varen ikke tilbageleveres i samme stand og mængde som modtaget eller hvis du har håndteret varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens værdi.


Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:
Natur & Ungdom
Klostermøllevej 48 A
8660 Skanderborg

Du får naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller til din bankkonto hurtigst muligt og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du har fortrudt købet.

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Hvis der er noget galt med varen (Reklamation)
Når du handler på shop.nogu.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger til at sende varen retur med Post Danmark.

Varen skal sendes til:
Natur & Ungdom
Klostermøllevej 48 A
8660 Skanderborg

Vi har brug for følgende information når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt, samt dit fakturanummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os på shop.nogu.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse
• CVR.nr. hvis du handler på vegne af en virksomhed
• EAN.nr. hvis du handler på vegne af en offentlig virksomhed

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Natur & Ungdom og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Den dataansvarlige hos Natur & Ungdom er sekretariatsleder Annette Rask Krogsøe.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til shop.nogu.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Natur & Ungdom har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Natur & Ungdom via e-mail nogu@nogu.dk.

Cookies
På shop.nogu.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør det afhænger af din browser.

Webstatistik
Vi bruger en webstatistik på shop.nogu.dk, hvilket betyder at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Webstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere shop.nogu.dk

Sikker online betaling med kreditkort

Er det sikkert at betale med kreditkort på shop.nogu.dk?

Natur & Ungdom anvender DIBS Payment Services A/S (DIBS) til håndtering af alle dankort- og kreditkort-transaktioner. DIBS er PCI DSS certificeret, som er det højeste sikkerhedsniveau inden for online betalingsløsninger.

Hvorfor er det sikkert?

Din online kortbetaling er sikker og risikofri for dig, fordi Natur & Ungdom via DIBS anvender en såkaldt krypteret SSL-forbindelse til at sikre, at der ikke er andre der "lytter" med, når dit kortnummer eller andre data overføres. Når du betaler med Dankort eller kreditkort via Internettet, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager dit bankkontoudtog. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en webshop, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du faktisk bedre stillet end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko, hvis dit kort misbruges ved brug af pin-koden.

Levering

Levering sker fragtfrit med Post Danmark og kun til adresser i Danmark.

Den forventede leveringstid af lagervarer 1-3 hverdage. Vi tager forbehold for udsolgte varer, varer i restordre hos vores leverandører eller forsinket levering fra vores leverandører.

Kontakt

Natur & Ungdom
Klostermøllevej 48 A
8660 Skanderborg

Tlf. 3120 5600
E-mail: nogu[at]nogu.dk
CVR: 63852228
Merkur Bank
reg.nr. 8401 konto 4203594

Telefontid hverdage mellem kl. 9-15

Produktkategorier

Sprog